Pluksalat danner ikke faste hoveder, men mere løse blade, som man kan plukke enkeltvis. Denne sort danner krøllede, gullige blade.

Posen indeholder 10 g svarende til ca. 10.000 frø.

Pluksalat danner ikke hoveder, men løse blade. Man kan derfor plukke bladene enkeltvis efterhånden som man skal bruge dem. Denne sort har grønne blade med røde kanter.

Posen indeholder 10 g svarende til ca. 10.000 frø.

Radise med usædvanlig farve. Rødderne er store og runde med lilla farve.

Posen indeholder 2,5 g svarende til ca. 300 frø.

Klassisk rød radise med hvid spids, som man kender dem fra butikkerne.

Posen indeholder ca. 10 g svarende til ca. 1.200 frø.

Radisefrø bevarer deres spireevne i årevis, hvis de opbevares tørt og køligt.

Disse radiser danner lange krid-hvide rødder. De vokser hurtigt, og kan høstes 6-7 uger efter såning. Meget lækker og ret stærk smag.

Hvis man kun har en lille have, er det ret smart at dyrke lange radiser, som udnytter jordens dybde, da man på den måde får meget mere radise pr. række, end hvis man dyrker de små runde.

Posen indeholder 10 g. Radisefrø bevarer deres spireevne i årevis, hvis de opbevares tørt og køligt.

Stangbønner – og især Blauhilde – er en af mine absolutte yndlingsafgrøder, som jeg dyrker hvert år.

Stangbønner er en rigtig god afgrøde i en lille have, fordi man kan få et meget stort udbytte på et lille areal. Sæt 4 stænger, gerne 2 meter høje, i en tipi og så 2-3 bønnefrø ved hver stang. Bønnerne vil sno sig op ad stængerne og dække det hele.

Sorten Blauhilde sætter smukke, lilla blomster og derefter lange mørklilla bønner. Bønnerne bliver dog grønne ved kogning.

Posen indeholder 30 g svarende til ca. 80 frø.

Havekassens stangbønne-mix indeholder blanding af to bønnesorter. Den ene er Blauhilde, som giver mørklilla bønner (bliver grønne ved opvarmning) Planten blomstrer med fine lilla blomster og pynter smukt i bedet. Den anden er blue lake, som giver lækre, kødfulde grønne bønner.

Stangbønner er en af mine egne yndlingsafgrøder, og netop disse to sorter har jeg dyrket adskillige gange. I modsætning til buskbønner bliver stangbønner ved med at producere bønner lige indtil kulden tager dem i efteråret. Det er nok en af de mest produktive afgrøder, man kan dyrke, for man kan få virkelig mange kg bønner ud af et bed med stangbønner.

Da bønnerne bliver et par meter høje, skal de have noget at klatre opad. Sæt f.eks. 4 lange stænger som en tipi med 25-30 cm mellem stængerne ved jorden. Læg 2-3 bønnefrø ved hver stang og lad dem sno sig op ad stængerne.

Bønner er varmekrævende og skal derfor først sås sidst i maj/først i juni.

Hvis du tager frø af dine egne planter, har du muligvis behov for nogle frøposer at opbevare dem i.